Det er helt naturligt at være nervøs inden den første date. Faktisk ville det næsten være mærkeligt, hvis du ikke havde lidt svedige håndflader og sommerfugle i maven. Der er jo altid noget på spil, når man tager på date. Måske drømmer du om at møde dit livs kærlighed og fremtidige hustru – måske er du bare bange for at blive afvist. Herunder giver vi tre første date tips mænd, der skal på den første date.
Forbered dig på daten og gør noget ud af dig selv
Det giver måske nok sig selv, men du bliver nødt til at lave lidt forarbejde før daten. Først og fremmest bør du gøre noget ud af dig selv, så du fremstår præsentabel. Du må dog gerne glemme idéen om at skulle være perfekt. Du skal ikke være mere end den bedste version af dig selv. Og den bedste version af dig selv har altså været i bad inden daten og taget noget pænt og rent tøj på. Hvis du ikke normalt går i jakkesæt udover til bryllupper og begravelser, så lad det bare hænge i skabet. Medmindre I skal en tur på Michelin-restaurant naturligvis. Du skal jo helst ligne dig selv, når du møder din date for første gang. Find flere gode råd på ballademageren.dk.
Derudover er det en god idé at forberede dig lidt på nogle samtaleemner. Uanset hvor du har mødt din date – om det er på en online datingside, gennem en fælles bekendt eller på studiet eller arbejdet – så bør du sætte dig lidt ind i hendes liv. Kig evt. forbi hendes sociale medier, så du får en idé om, hvad hun interesserer sig for.
Spørg ind til din date og undgå at snakke for meget om dig selv
Når du har lavet din research før daten, bliver det meget nemmere at holde samtalen kørende. Hvis du har forberedt dig på nogle samtaleemner, kan du ty til dem, hvis samtalen går i stå. Sørg desuden for at spørge ind til din date og undgå at snakke for meget om dig selv. Spørg ind til hendes arbejde og fritidsinteresser. Kan du se på sociale medier, at hun ofte rejser eller har kæledyr, så spørg hende ind til dét. Du skal naturligvis svare uddybende, hvis hun stiller spørgsmål til dig, men sørg for at få vendt samtalen tilbage til hende igen.
Giv din date komplimenter
Ja, det er faktisk stadig tilladt at komplimentere kvinder. Du skal bare være opmærksom på, hvordan du får formuleret dine komplimenter. Undgå først og fremmest at komplimentere hendes krop. Hvis du f.eks. synes, hun ser skøn ud i den kjole, hun har taget på, kan du sige, at den komplimenterer hendes øjne. Lad være med at sige, at hun får en god røv i kjolen. Som udgangspunkt sætter kvinder mere pris på komplimenter om deres person end deres udseende. Du kan f.eks. sige, at hun er interessant at snakke med, eller at hun har nogle spændende interesser.